Skabt til konferencer med format
Med 230 m², generøs lofthøjde, fuldt dagslys og udsigt over havnen danner Kongressalen rammen om store møder, konferencer, messer og kick offs, hvor både indhold og iscenesættelse skal stå skarpt.
Her er optimal plads til op til 240 siddende gæster i biografopstilling med luft, komfort og professionelt flow. Rummet kan desuden anvendes til større receptioner og udstillinger med op til 450 stående.
Salen er udstyret med The Wall, en 4K led skærm fra Samsung, som leverer knivskarp billedkvalitet med høj lysstyrke og dyb kontrast. Det betyder, at præsentationer, film og grafik står tydeligt, selv i dagslys og at udsigten over havnen kan nydes uden nedrullede gardiner.
Når I booker Kongressalen, får I samtidig adgang til den lyse vandrehal, som giver professionelle rammer for registrering, pauser, networking og udstillingsområder. Flowet mellem kongressalen og fællesarealer gør det enkelt at samle mange mennesker, uden at det føles kompakt.
Kongressalen er bygget til arrangementer, der skal samle, imponere og levere resultater.
Udsigt over vandet
Direkte udgang til kanalen
Kongressalens størrelse
230 m²
Antal deltagere
100 – 450 personer

Vi kan hjælpe dig.
Forespørg på Kongressalen.












