Pressemeddelelse
IDA Conference opnår Svanemærket
IDA Conference bliver tildelt Svanemærket, der er en garanti for, at virksomheden opfylder skrappe miljøkrav, tager hensyn til den menneskelige sundhed og leverer produkter af høj kvalitet. Svanemærket er en anerkendelse af IDA Conferences bæredygtige indsats.

IDA Conference er blevet certificeret med Svanemærket, hvilket er en stor milepæl for IDA Conference, som har været på en rejse mod bæredygtighed i en lang årrække med mange forskellige initiativer. Svanemærket er et tegn på vores engagement i at gøre en forskel og en bekræftelse af, at vi er en virksomhed, der tager ansvar for vores miljø og samfund.

“Vi er stolte over at have fået Svanemærket, og det viser, at vi tager vores ansvar for at mindske vores indvirkning på miljøet alvorligt. Det er en stor forpligtelse at følge alle kravene i certificeringen, men vi er glade for at kunne bidrage til en grønnere fremtid,” siger direktør for IDA Conference, Pia E. Remillard.

Hun uddyber: “Vores mål er at være en leder inden for bæredygtighed i branchen, og vi vil fortsætte med at arbejde på at reducere vores miljøpåvirkning. Svanemærket er et skridt i den rigtige retning, og vi håber, at det kan inspirere flere i branchen til at følge efter.”

Svanemærket er en naturlig del af vores forpligtelse til at værne om miljøet. Eksempelvis fjernede vi for en del år siden vandflasker i plast fra vores mødelokaler og erstattede dem med genanvendelige glasflasker, som kan fyldes ved vores vandstationer. Vi opsamler også regnvand, der bliver genbrugt til toiletskyl og plantevanding, og vores strømforbrug dækkes fuldt ud af havvindmøller.

Svanemærket er den højeste form for miljømærkning i Danmark. Disse udstedes af Miljømærkning Danmark til virksomheder og produkter, der lever op til strenge krav om bæredygtighed og miljøvenlighed. Dette mærke er en garanti for, at vi som virksomhed har en minimal påvirkning af miljøet.

Svanemærket
Svanemærket er det officielle miljømærke i hele Norden – ligesom det røde Ø er det officielle danske mærke til fødevarer. 

Vi har fokus på at købe så bæredygtige produkter som muligt fra vores leverandører og anvender vores i forvejen Svanemærkede printcenter til alle trykopgaver.

Vores medarbejdere er i forvejen optaget af at værne om miljøet, både på jobbet og i deres fritid. Derfor er det med stor glæde, at vi nu kan sige, at vores services også bidrager til et bedre miljø og klima. Vi vil fortsætte vores arbejde med at gøre en forskel og håber, at vores tildeling af Svanemærket kan inspirere andre til at gøre det samme.

Med Svanemærket viser vi, at det er muligt at drive et møde- og konferencecenter på en bæredygtig måde, og at dette kan gå hånd i hånd med at levere en høj kvalitet til gæsterne.

Pressen og andre interesserede er velkomne til overrækkelsen af Svanemærket den 11. januar 2023 kl. 15.00 hos IDA Conference på Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V.

Se vores licens her: https://www.ecolabel.dk/da/virksomheder/licenser/licenshaver?licenshaver=177A84E0-FBFC-EC11-82E5-002248A04748

Hent pressemeddelelsen her (pdf).

Se hvad vi kan tilbyde

Opdag de mange muligheder og faciliteter, vi har hos IDA Conference. Fra moderne mødelokaler til fuld forplejning – se hvad vi kan tilbyde til dit næste arrangement.

Mødepakker

Vores mødepakker er sammensat på en måde, så I er sikret fuld forplejning under hele arrangementet. Vi lægger stor vægt på at tilbyde gode og sunde måltider, og I er garanteret god energi til hele dagen.

Mødelokaler

Alle vores mødelokaler har fuldt dagslys, og de er indrettet med komfortable møbler og udvendig solafskærmning. De fleste af vores mødelokaler har desuden også udsigt over vandet i Københavns kanaler.

Forplejning

Vores køkken laver sund og spændende mad med udgangspunkt i dansk madkultur, og vi følger årstidens udbud af friske råvarer. I vores mødepakker indgår der morgenmad, frokost og eftermiddagssnack.